Kunsthal Nord har til huse i et gammelt kraftvarmeværk i Aalborg og arkitekturen fortæller det tidligere kraftværks historie – udstillingsrummene er rå, slidte og industrielle med klinker, synlige rørforløb, gule teglsten, beton, loft af Troldtekt, gamle døre samt høje fabriksvinduer. Rummene er summen af de aktiviteter, der er foregået her gennem tiderne. Elementer, som engang havde en indbygget logik, fremstår i dag som et æstetisk lag, som vi ikke nødvendigvis kan gennemskue, blot acceptere som en aflejring af tid og tilstedeværelse. Den fortælling, om omskiftelighed, ombygning, opbygning og nedbrydning og proces rummene accentuerer, genererer et ekko i værkerne.

Udstillingen handler om vejen gennem rummene, om hvordan vi forbinder os til stedet gennem mødet mellem foden og gulvet. Udstillingen består af en stor mængde objekter støbt i beton, sat sammen med fliser, plastbolde og frugtskaller. Skulpturerne er nøgne i deres rå, uperfekte og uforfinede fremtoning. De vender vrangen ud. Skulpturobjekterne kan opleves som om de er vokset ud af arkitekturen, som når frø, der har ligge i jorden i mange år, pludseligt begynder at spire og gro.

Værkerne er uden centrum, uden begyndelse og afslutning, men i stedet organisk flydende i de labyrintiske rum. Rytme, spring og afstand er organiserende principper. Værkerne kan opleves som små musikstykker, hvor objekternes indbyrdes placering gestalter et tidsmæssige og rytmiske univers.